af Gitte - d. 16-09-2020 10:36

Kattens uge 39.

I hele uge 39 har landets dyrlæger, 8 udvalgte dyreorganisationer og alle os andre katteelskere ekstra fokus på katte! Og så kan man spørge sig selv...har vi da ikke altid det? JO absolut, men der er heldigvis efterhånden en tradition for, at der i uge 39 sættes EKSTRA fokus på alle katte landet over.

Det startede tilbage i 2014 hvor de 8 dyreorganisationer startede en kampagne, der dedikerede uge 39 til landets katte. Senere er mange dyrlæger og private fulgt trop, og støtter op om den gode sag hvert år i uge 39. Det samme er vi naturligvis! Mange dyrlæger kører fx. også særlige tilbud på neutralisering og mærkning i denne uge. 

Der sættes i særlig grad fokus på det ansvarlige ejerskab af en kat under hashtagget #JegTarAnsvar. Vi bidrager selvsagt alt, hvad vi kan for at skabe bevidsthed om den gode sag her hos os. Kort fortalt er formålet med Kattens uge 39 følgende:

  • Øge bevidstheden om det ansvarlige ejerskab
  • Øge antallet af mærkede og registrerede katte
  • Øge antallet af neutraliserede katte
  • Mindske antallet af katte på internaterne
  • Mindske antallet af dumpede katte
  • Mindske antallet af uønskede katte
  • Mindske antallet af "ejerløse" katte

At skabe bevidsthed om neutralisation og mærkning af katte i Danmark er et af de primære indsatsområder i kampagnen. Der er nemlig en bekymrende og hjerteskærende udvikling af vildtløbende og dumpede katte, som (i bedste fald) indleveres på landets internater. For at internaterne kan hjælpe bedst muligt, har de brug for at kunne spore de katte, der kommer ind til dem via mærkning og registrering. På den måde kan de få en vildtløben kat tilbage til dens rette ejer. Og en ejer kan få sin elskede kat tilbage, hvis den skulle være sluppet ud ved en fejl. Uden mærkning og registrering er den opgave så godt som umulig. Og uden neutralisering bliver der desværre bare endnu flere dumpede killinger og katte rundt om i landet. Det er så formålsløst! 

Dét at tage ansvar er også mere end det. Det handler i høj grad om at tage ansvar for alt, der har med katten at gøre, når du vælger at få eller allerede have en kat. Læs e-bogen "Kattens 9 bud" her

Hjælp os med at stå sammen i kampen for kattene ved at sprede budskabet om det ansvarlige ejerskab. Du kan vise det ved bla. at bruge kampagnens coverbilleder og profilbilleder på dine sociale platforme. Coverbilleder finder du her og her profilbilleder finder du her og her Hele kampagnen kører under hashtagget #JegTarAnsvar 

Hos os har vi bla. fokus på Kattens uge 39 ved at køre forskellige sjove konkurrencer, give specielle tilbud, endnu mere specielle tilbud til vores loyale VIP kunder og andet godt. Følg os derfor endelig på de sociale medier Instagram og Facebook, samt hold øje nyhedsbreve i din spam mail, hvis du er VIP kunde hos os.

Som noget helt ekstraordinært sælger vi vores Greencats.dk shopping bag i 100% økologisk bomuld, Oeko-Tex certificeret og Fairtrade certificeret med Greencats.dks logo på. De er normalt ikke til salg! Overskuddet fra shopping bagsene konverterer vi til kattemad, som doneres til et katteinternat, der bliver udvalgt med hjælp fra jer VIP kunder senere. Mere herom senere. Vi håber, at du på den måde også vil støtte op om det gode formål. 

Tak for din indsats! 

Hilsen Gitte & Missser

back