af Gitte - d. 14-05-2021 10:51

Samarbejde der giver SÅ meget mening for os er nu en realitet!

Jeg blev for kort tid siden kontaktet af de søde mennesker bag "Foreningen Simba - hjælp til herreløse katte" om et evt. samarbejde...

De er en non-profit-organisation, der hjælper herreløse katte med masser af  omsorg og kærlighed, neutralisering, øremærkning/chipning, vaccinationer og sundhedstjek for til sidst at finde det perfekt nye forever-home til bassen. Kattene har oftest en skidt fortid med en uansvarlig og dårlig katteejer, som har gjort at katten kræver særlig omsorg for at få tillid til os mennesker igen. Vi er nok mange, hvor det kan løbe koldt ned ad ryggen, når vi hører den ene grumme historie efter den anden, om hvordan nogle onde mennesker kan finde på at behandle vores aller-kæreste pels-børn. Så har jeg den dybeste respekt for alle, der hver eneste dag kæmper for et bedre liv til alle verdens katte. 

Derfor var det ikke en svær beslutning straks at sige "JA TAK" til samarbejdet, hvor vi som sonsor vil bidrage med lækre præmier til "Simbas" lotterier m.m. samt med andre gode tiltag, vi aftaler hen ad vejen. Alle bidrag der kan få endnu flere til fx at købe et lotterilod hos "Simba", som gør at de får midler ind i foreningen til at hjælpe endnu flere basser får min allerstørste support! Så min opfordring er bestemt også her, at du besøger "Foreningen Simba" på deres facebook side og deres Instagram og følger med i deres gode arbejde.

Hvis du er blevet mere nysgerrig på "Foreningen Simba", så kan du læse meget mere her på deres hjemmeside

Hilsen

Gitte & Misser

 

back