Hvis du også synes, at det er svært at kende de ernæringsmæssige forskelle på et fuldfoder (ofte omtalt på produktet som ”Complete”) og supplementsfoder (ofte omtalt på produktet som ”Complementary”, så læs med her, hvor vi dykker ned i, hvad der ligger bag betegnelserne. Vi giver dig også en nem oversigt over, hvilke af vores produkter, der hører til den ene og den anden kategori.
Lad os allerførst får afklaret, hvad betegnelserne betyder:
Fuldfoder: Fuldfoder til katte er sammensat, så det alene dækker kattens fulde ernæringsmæssige behov. Det betyder, at det indeholder korrekte mængder af vitaminer og mineraler (fx taurin, calcium, fosfor, A-, D- og E-vitamin). Altså har dette mad fået tilført gode og nødvendige tilsætningsstoffer. Det giver katten den rette balance mellem næringsstofferne over tid.
En kat kan leve udelukkende af fuldfoder (inden for variation af smage).
Supplements-/tilskudsfoder: Supplementsfoder er derimod ikke ernæringsmæssigt komplet. Det er typisk meget naturligt og minimalt forarbejdet. Det består af få ingredienser (fx kun kød/fisk + bouillon) og er ofte et ”rent” foder uden tilsatte vitaminer/mineraler.
Det er perfekt som smagsvariation, topping, forkælelse og til kræsne katte, men det skal gives sammen med fuldfoder.
Vigtigt at bemærke er, at det at et produkt er supplements-/tilskudsfoder betyder ikke, at det er dårligere, ofte tværtimod. Det er netop så naturligt, at producenten har valgt ikke at tilsætte syntetiske næringsstoffer i maden. Men katte har brug for disse næringsstoffer, så derfor kan et supplementsfoder ikke stå alene, men bør altid gives sammen med et fuldfoder.
Herunder har vi listet vores sortiment, og giver dig et nemt et overblik over, hvad der er fuldfoder, og hvad der er supplementsfoder.
Vi starter med vores vådfoder:
Fuldfoder = The Panther, The Jaguar, The Little Lion, Monster Meat Lover, Monster pølser, alle varianter fra Edgar Cooper, Feed’it pølser.
Supplementsfoder = Applaws (alle varianter), Grandorf (alle varianter).
Al vores tørfoder er fuldfoder (Our Finest Jaguar, Our Finest Panther, Our Finest Little Lion. Grandorf 4Meat, Grandorf Fresh, Applaws, Brit Care).
Jeg håber, at det gav dig et overskueligt overblik og en forklaring, der gør, at du nemmere kan navigere i valget af kattemad. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere hjælp.
Hilsen Gitte
Fri fragt til GLS pakkeshop over 499 DKK