Om os

Rigtig hjertelig velkommen til Greencats.dk.

Vi er et 100% danskejet familiefirma, som er skabt på baggrund af en kæmpe kærlighed til dyr! Et ønske og en ambition om at de altid skal have de bedst tænkelige vilkår her i livet. Ganske enkelt!

Det er samtidig også med en erkendelse af, at det stadig er svært at skaffe kvalitetsprodukter til vores elskede katte, der er så naturlige som mulige og skabt med omtanke for både vores miljø og kattens sundhed.

Virksomheden drives af mig - Gitte - som efter mange år i "det almindelige erhvervsliv" syntes, at tiden var kommet til at gøre en forskel. Denne forskel skal nu komme vores katte tilgode! Og så drives Greencats.dk selvfølgelig også af Misser, der er chefen for det hele. ❤️

Jeg er selv født og opvokset på landet omgivet af en masse skønne dyr. Katte og hunde har altid været en fast bestanddel af familien, og i perioder også heste, kaniner, marsvin, høns, gæs, ænder, køer og grise. Jeg er typen, der går og samler små snegle op fra fortovet, hvis det har været regnvejr om natten, for at ingen skal træde på dem. Altså en helt igennem kæmpe dyreelsker. I dag bor jeg med min dejlige familie på Frederiksberg i København, og har efter mange år med den skønneste lille yorkshire terrier hund, nu vores elskede og meget, meget smukke Hellig Birma kat Misser.

Misser er en stor inspirationskilde i hverdagen. Hendes smukke beige og cremede farver har fx. inspireret til vores webshops design, og hun tester også alle produkterne, før de bliver sat til salg på Greencats.dk. På den måde sikrer vi, at vi hele tiden gør os umage for at finde de bedste produkter på markedet, som forhåbentlig også vil skabe glæde hjemme hos dig og din kat. For hvis noget kommer igennem nåleøjet her, og bliver vurderet godt nok til vores øjesten, så håber jeg også, at du bliver tilfreds med det til din pels-basse.

Vores emballage til din forsendelse er også miljøvenligt, og består enten af bæredygtigt pap, genbrugspapir, indpakningspapir af græs, naturligt hampegarn, forsendelsesposer af sukkerrør, bånd af naturbast osv. Det gør det bl.a. fordi, vi ved, at katte elsker at lege med emballage. Du kan derfor trygt lade den boltre sig i knitrende papir og sjove papkasser fra os. Du kan læse mere om de forskellige emballagetyper, vi bruger, under punktet "Emballage" her

Da jeg ikke er uddannet dyrlæge eller lign., så er alle mine anbefalinger, gode råd m.v. udelukkende baseret på egne erfaringer og oplevelser som katteejer og -elsker. Hvis du er i tvivl om noget, som kræver en fagperson, så tag altid fat i din foretrukne dyrlæge og spørg denne til råds.

Rigtig hjertelig velkommen til Danmarks grønne katteshop! Tak fordi du vælger at handle hos os. Vi håber, du får en rigtig god oplevelse.

Kærlige hilsener,

Gitte og Misser.

Gitte Specht profil
back