Greencats.dk’s handelsbetingelser

1. Indledning

2. Produktinformation

3. Bestilling

4. Priser og Betaling

5. Ordrebekræftelse

6. Fragt og levering

7. Returnering og fortrydelsesret

8. Reklamationer

9. Værneting

10. Kort om persondata

11. Kort om vores cookiepolitik

12. Markedsføring

 

1. Indledning

Når du handler på www.greencats.dk, handler du med virksomheden Greencats.dk, C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg, CVR-nr. 40789960, og du accepterer herved samtidigt vores handels-betingelser, som du kan læse herunder.

2. Produktinformation

På www.greencats.dk oplyser vi om produkternes væsentligste egenskaber. Hvis du har yderligere spørgsmål til et produkt, er du velkommen til at kontakte os på +45 40200054 eller på e-mailadresse service@greencats.dk    

3. Bestilling

Når du sender en ordre via greencats.dk, er ordren et bindende tilbud om at købe produkter i henhold til disse handelsbetingelser. Du vil inden, du godkender din ordre, have mulighed for at rette eller slette produkter, du har lagt i indkøbskurven samt ændre de oplysninger, du har angivet i forbindelse med dit køb. Din ordre er ikke afsendt eller bindende, førend du har trykket “betal”.

4. Priser og betaling

Betaling kan foretages med Dankort, Visa/Dankort, Visakort, Mastercard eller MobilePay. Betalingen foregår over en krypteret server via 3.parts betalingsgateway, og er lige så sikkert som at benytte dit kreditkort i supermarkedet. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv 25% moms, men ekskl. leveringsomkostninger.

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Greencats.dk trækker først beløbet fra din konto, når den respektive ordre er klar til afsendelse. Når transaktionen er gennemført, vil det fremgå af din konto. Ved betaling med betalingskort sendes dine oplysninger direkte og SSL-krypteret til Greencats.dk’s betalingsudbyder. Greencats.dk har dermed ikke adgang til dine betalingsoplysninger.

 5. Ordrebekræftelse

Greencats.dk sender dig via mail en ordrebekræftelse som godkendelse af dit køb. Ordrebekræftelsen indeholder ordrenummer, navn, adresse, leveringsadresse, betalingsmåde, specifikation af de bestilte produkter og den samlede pris inkl. eventuelle leveringsomkostninger. Se efter din ordrebekræftelsen i din spam box, da flere og flere af sådanne typer mails havner der pga. øget datasikkerhed.

Det er altid en god ide at gemme ordrebekræftelsen, eks. hvis købet fortrydes, eller hvis du har indsigelser til det købte. Endelig aftale er indgået, når ordrebekræftelsen er afsendt fra Greencats.dk, og aftalen omfatter de produkter, der står i ordrebekræftelsen.

Når du modtager ordrebekræftelsen, anbefales det, at du gennemgår den og straks kontakter Greencats.dk, hvis du mener, den indeholder fejl eller uoverensstemmelser. Det anførte i ordrebekræftelsen er gældende, medmindre du skriftligt fremsætter indsigelser straks efter modtagelsen af ordrebekræftelsen, idet Greencats.dk afsender produktet umiddelbart efter ordremodtagelsen.

6. Fragt og levering

Medmindre andet er angivet på den enkelte vare, er der normalt 1-3 dages leveringstid fra ordrebekræftelsens dato.

Som kunde hos Greencats.dk får du mulighed for helt selv at bestemme, hvor og hvordan du vil have din pakke leveret. Vi benytter både GLS og PostNord, og der er mulighed for afhentning i pakkeshop eller levering til din adresse. Du har også mulighed for selv at afhente din ordre hos Greencats.dk på adressen. Så koster det naturligvis ikke noget. Nemmere bliver det ikke. 

Fragt koster 39,- DKK pr. ordre til GLS pakkeshop. 59,- DKK pr. ordre til Postnord pakkeshop. Fragt med GLS til privatadresse i Danmark koster kr. 69,- DKK pr. ordre. Og med Postnord til privatadresse 79,- DKK. Ved køb for over 499,00 DKK sender vi fragtfrit til hele landet til GLS pakkeshop. Enkelte varer kan være undtaget af fri-fragt ordningen grundet særlig vægt. Eksempelvis sendes kattegrus ikke. Udvalgte varer, som sendes direkte fra leverandøren i udlandet, sendes altid til din privatadresse, og der betaler vi fragten. Det vil fremgå af teksten i produktbeskrivelsen.

Leveringsomkostningerne forbundet med dit køb fremgår af din ordre samt ordrebekræftelse, og vil blive opkrævet sammen med din betaling for det købte.

7. Returnering og fortrydelsesret

Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på Greencats.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare. Du skal inden for 14 dage herefter via e-mailsdresse service@greencats.dk gøre os opmærksom på, at du fortryder købet - og derefter skal du inden for yderligere 14 dage returnere varen til os.

Varen skal returneres i originalemballage og i samme stand, som du modtog den. Mad og godbidder samt helsevarer (kosttilskud, plejemidler o.l.) må ikke være åbnet.

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den/dem. Du skal selv betale udgifterne ved returnering af varen, når du fortryder et køb.

Vi tilbagefører dine penge, når vi har modtaget varen og konstateret, at den er i samme stand, som da du modtog den. Vi tilbagebetaler varebeløbet ved at sætte det tilbage på det kort eller mobilepay nummer, der blev benyttet ved betaling. Denne proces foregår via en godkendt betalingsudbyder, da vi ikke har adgang til dine kontooplysninger.

Når du returnerer varen, skal den sendes til

Greencats.dk
C. F. Richs Vej 17
2000 Frederiksberg

Når du returnerer varen, skal du vedlægge en fortrydelsesmeddelelse, hvor du kort beskriver:

1) hvorfor du ønsker at returnere produkterne

2) dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse

3) ordrenummer

4) dato for returneringen

5) din underskrift på fortrydelsesmeddelelsen

 8. Reklamationer

Hvis du vil klage over dit køb, kan du kontakte os på telefonnummer +45 40200054 eller ved at skrive en e-mail til service@greencats.dk. Du kan også indgive en klage over en vare, som du har købt hos os, til Center for Klageløsning i Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Du kan også anvende Europa-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Klagen indgives her: https://webgate.ec.europa.eu/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage.  Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: service@greencats.dk  

Undersøgelsespligt: Når du modtager det købte, skal du straks foretage en undersøgelse af det købte, herunder nøje efterse det leverede for at konstatere, om det har fejl eller mangler. Du kan klage til Greencats.dk inden for to år efter modtagelsen af det købte, hvis der er fejl eller mangler. Du skal dog altid huske at klage i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til vores adresse:
Greencats.dk, C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg.

Når du returnerer varen, bedes du tydeligt angive hvori fejlen består. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

9. Værneting og lovvalg

Enhver tvist mellem køber og Greencats.dk - herunder fortolkning af Greencats.dk’s handelsvilkår - afgøres ved voldgift i Sø- og Handelsretten i København i henhold til dansk lovgivning med dansk som gyldigt sprog.

10. Kort om persondata

De personrelaterede oplysninger, som du giver Greencats.dk i forbindelse med dine køb (navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse osv.) samt oplysninger, som du i øvrigt måtte give Greencats.dk, behandles fortroligt og anvendes til at ekspedere din bestilling, til statistisk brug samt i forbindelse med anden kontakt med dig. Personoplysninger transmitteres fra dig til Greencats.dk i ikke-krypteret form. Personoplysninger gemmes af Greencats.dk på en sikker server, hvortil der ikke er offentlig adgang.

Dine oplysninger opbevares i op til 5 år og alene i det omfang, det er lovligt. Ifølge persondata-loven har du mulighed for indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, der vedrører dig. Du kan ligeledes gøre indsigelse mod yderligere behandling af dine personoplysninger.

Kreditkortoplysninger formidles via Greencats.dk til PBS på en sikker og krypteret SSL-forbindelse. Greencats.dk har dermed ikke adgang til dine betalingskortoplysninger.

Du kan læse mere om vores persondatapolitik her

11. Kort om vores cookiepolitik

For at lette proceduren for dine fremtidige køb hos Greencats.dk anvender vi en såkaldt “cookie”. Det er en lille fil, som lagres på din egen PC. Den indebærer bl.a., at du ikke behøver indtaste din adresse næste gang, du køber produkter hos Greencats.dk. Du kan naturligvis selv slette cookien på din PC.

back