HAPPY-serien er vores egen!
HAPPY-serien består af håndlavede kurve og tæpper. Alle produkter er lavet af økologisk uld enten merinould eller norsk uld. Det hele er 100% dansk produceret, da vi selv laver det hele. Vi bruger udelukkende økologisk uld fra Europa og udelunkkende fra får, der har et godt liv. Dvs. mulesing-free naturligvis.
Hvorfor lave det selv?
Jeg valgte at tage produktionen af vores uld-kurve og tæpper til katte "in-house", da jeg simpelthen ikke kunne finde en ordentlig kvalitet af lige netop disse produkter andre steder. Således ved jeg med sikkerhed, hvordan produkterne fremstilles, og hvor ulden kommer fra. Det giver mig en stor tilfredsstillelse og tryghed!
Man kan få uld i virkelig mange kvaliteter og dermed også i rigtig mange prisklasser. Vores HAPPY-serie ligger ikke i den billige ende, men absolut heller ikke i den dyreste. Det skyldes, at vi kan tillade os at vælge den ypperste uld, samtidig med at vi springer mellemhandleren over, da vi laver det hele selv.
Glade katte
Navnet HAPPY opstod ved, at vi tænkte på alle de heldige basser, der får en hyggelig kurv eller et blødt tæppe...Vi er sikre på, at de bliver rigtig rigtig glade. Og så er vi også selv ret glade af natur :-)
Vedligeholdelse
Nogle af jer spørger af og til hvordan man bedst vedligeholder sin kurv eller tæppe af ren uld. Man siger, at uld af god kvalitet på en måde er selvrensende. Det skyldes lanolinolien, som bevares i ulden, når den ikke udsættes for kemisk rens. Hvis din kurv eller dit tæppe alligevel trænger til at blive rengjort, så er mit bedste tip at sætte den lidt ud i den friske luft, hvis du har mulighed for det. Også gerne i klar frost. Hvis den decideret trænger til at blive renset, så pletrens helst forsigtigt med en svamp, og lad den tørre godt efterfølgende. Da HAPPY-serien er håndlavet (finger-hæklet) af mega-uldgarn, så er det meget fluffy, og kan dermed nemt rives fra hinanden, hvis du ikke er forsigtig. Hvis "skaden er sket", og du eller din kat får revet lidt uld fra hinanden eller hvis de løse garn-ender begynder at titter frem, så stik enderne eller det løse garn ind mellem maskerne igen. Ingen panik, den er nem at redde! God fornøjelse.
Vi håber, at du kan li' HAPPY.
Hilsen Gitte