Her er historien bag brandet MIOOU.
I indlægget møder I de 3 lækre katte, som har lagt navne til serien fra MIOOU; Tito, Tula og Lila. Smukke og glade pelstotter.
Designeren bag MIOOU, Kasia, er oprindeligt uddannet designer. Men hun er også den lykkelige ejer af 3 de skønne basser.
Faktisk minder Kasias historie lidt om min, når vi kommer ind på, hvordan ideen til vores virksomheder startede. Kasia var nemlig også godt og grundigt træt af ikke at kunne finde brugbart tilbehør til hendes katte, som samtidig var pænt at have stående fremme. Og som selvfølgelig skulle være lavet af naturlige materialer i stedet for alt det plastik, som ofte er det, der præger billedet, når man går på jagt efter noget til sin kat. Derfor satte hun sig for at lave noget selv!
Testet af de bedste
Kasia har jo de bedst tænkelige test-"personer" (læs katte) lige ved hånden, så hun begyndte at producere prototyper af forskellige ting, som hun så testede af på Tito, Lila og Tula. Sikke et slaraffenland de har været i! De fik også lov at lægge navn til hendes første produkter; "LILA Scratcher", "TULA House" og "TITO Tunnel".
Prisvindende kvalitetsudstyr til din kat
Hun fortæller også, at der er testet og justeret, testet og justeret og testet og justeret igen og igen for at komme til de færdige produkter, som du ser i vores shop nu. Jeg elsker hendes ihærdighed for at skabe det ultimative og for ikke gå på kompromis. MIOOU har vundet et utal af priser for det funktionelle og smukke design. Det synes jeg, siger alt!
Du finder også naturligt kattelegetøj fra MIOOU her
Kan det passe?
Et par enkelte gange har nogle givet udtryk for ,at det er "for dyre" produkter...Alt er relativt, og man skal vælge det, man synes passer til ens behov. Absolut. Jeg ved bare, at med alle de timer og kræfter, som Kasia lægger i hvert eneste håndlavede produkt, så er det hver en krone værd. Hvad er bedre end at se og mærke ens elskede kat hygge sig med et godt kradsetræ, lege og tumle rundt med en kattetunnel eller et solidt aktivitetslegetøj og være GLAD? Heldigvis er I rigtig mange, der allerede har valgt at rejse med på MIOOU-rejsen. Tak for det.
Hos os har Misser jo altså nærmest alt, hvad hun kan drømme om (da hun jo også tester alt selv), men noget af det hun vender tilbage til hver eneste dag - flere gange om dagen - er hendes "LILA Scratcher", "TULA House" og "TITO Tunnel" og selvfølgelig, havde jeg nær sagt. Også "Playground With Toys" som er intet mindre end genial! Aktiveringslegetøj når det er bedst.
Jeg er stolt over at have fundet MIOOU, og elsker tanken om at støtte en lille selvstændig virksomhed med passion og hjerte på rette sted.
Se dét er fedt!
Hilsen Gitte