Emballage

Det naturlige og ansvarlige valg af emballage.

Vi betræber os på at finde den mest bæredygtige variant af hver enkelt type emballage, der bruges hos os. Vi ønsker at tage ansvar for vores miljø, og går derfor heller ikke på kompromis med vores emballage. Og så ved vi jo også, at katte elsker at lege med papkasser, knitrende indpakningspapir og silkepapir m.m. så (gen)brug emballagen fra os med god samvittighed til nogle timers sjov underholdning med din kat.

Som udgangspunkt fjerner vi al den emballage, som leverandørene bruger, når det hele lander hos os. Det gør vi fordi, vi stadig oplever, at det meste er af plastik og oftest også overflødigt. Vi pakker så de produkter ind igen, som vi finder nødvendigt/hyggeligt at pakke ind, men gør det med vores eget nøje udvalgte emballage. 

Herunder finder du en beskrivelse af det meste af det, vi bruger:

  • Postæske og papkasser: 100% genbrugspapir eller FSC mærket nedbrydeligt genbrugspap produceret i FSC certificeret skove i Danmark, som beskytter både skoven, dyre- og plantelivet.
  • Gavebånd: Lavet af genanvendte flasker, 100% hampegarn, papirbånd eller øko-venligt garn lavet af overskydende bomuldsrester.
  • Silkepapir: 100% syrefrit neutralt silkepapir. 
  • Kasse- eller posefyld: Silkekardus af 100% genbrugspapir.
  • Pakketape: ECOmask brun tape (papirtape).
  • Almindeligt tape: Cellulose tape, bionedbrydeligt.
  • Indpakningspapir: 100% genbrugspapir.
  • Kraft Fidele papir til indpakning er PEFC certificeret. PEFC er en international anerkendt mærkningsordning for ansvarlig skovdrift.  
  • Cellofanpose: 100% bionedbrydelig.
  • Forsendelsespose: "I'm green" bæredygtig pose lavet af sukkerør.
  • Papirspose: Brunt papir m/flexoluk eller "Ethical Pack" bæredygtige produceret i Danmark af 100% bionedbrydeligt genbrugspapir.
  • Fragtpose i papir: Fragtpose i organisk miljøvenligt papir. Lavet af 100% genbrugspapir. FSC-certificeret og har Ethical Pack mærkatet.
  • Indpakningspapir: Miljøvenligt græspapir produceret af 30% græs og 70% træfibre af skadinavisk træ. FSC-certificeret. 
  • Pakkelabel holder: 100% papir af FSC certificeret papir
  • Naturbast gavebånd. Hvor man tidligere brugte raffia bast lavet af plast, er vores udgave en fornyet version lavet af viscose. Viscose som er nedbrudt behandlet træ. Altså et materiale, der vokser i naturen. Båndet er bionedbrydeligt, og vil være helt væk efter 3 måneder, hvis det begraves i jorden. Vi anbefaler dog stadig at smide båndet ud med bioaffaldet, så dyr ikke kommer til skade i naturen, hvis de graver det op, og vikles ind i det.
  • Senest har vi også været nødsaget til at anskaffe bobleplast, da vi har fået flere og flere produkter, der skal pakkes endnu mere forsvarligt ind for at undgå brud. Vores bobleplast er lavet af 50% genanvendt plast og er i en tyndere version end den klassiske for at minimere plastforbruget. Dog er den mere slidstærk end den "almindelige", da den er blevet coextruderet. 

Vi genbruger også papkasser fra vores leverandører (selvom de ikke altid er så pæne mere...) for at slippe for at indkøbe kasser i specialstørrelser fx. Re-use er også en god gerning, synes vi.

Hilsen 

Misser & Gitte

 

back