af Gitte - d. 13-10-2021 11:30

Har din kat også bøvl med bisserne?

Hvis den har, så er den ikke den eneste!

Desværre rammes op mod 80% af alle katte af tandproblemer. Og ca. 50% af dem har decideret smerter i tænderne. Det er jo næsten ikke til at bære.

Men hvorfor?

Når katten spiser, så blandes madresterne med spyt og bakterier. Det sætter sig som belægning på bisserne, og kan føre til store skader, hvis ikke det fjernes. Det er ligesom hos os mennesker. Forestil dig at vi ikke selv børstede vores tænder dagligt...

De hyppigste tandproblemer hos vores katte er tandsten og tandkødsproblemer. Desværre kan også langt farligere sygdomme på de indre organer opstå, som følge af dårlige tænder.  

Derfor er det rigtig vigtigt at holde godt øje med din kats mund og tænder. For tidlig indgriben kan mange gange minimere skaderne, så din basse ikke nødvendigvis skal igennem et langt og slidsomt sygdomsforløb med operationer o.l. Hold godt øje med om tandkødet pludselig bliver lidt rødt. Om bassen har dårlig ånde. Og om den ændrer adfærd, når den spiser dens tørkost. Katte er jo rigtig gode til at skjule, hvis de har ondt, så din kat vil sikkert også gøre alt for ikke at vise dig det. Ved de mindste tegn på førnævnte opmærksomhedspunkter bør du søge dyrlæge for at få det tjekket.

Hvad kan du selv gøre?

Det allerbedste er selvfølgelig at forebygge at tandproblemerne opstår. Og råd #1 er at lære din kat at få børstet tænder dagligt fra den er killing. Det er bestemt ikke alle, der har held med at børste bassens tænder. Jeg selv har ikke den store succes med at børste Missers. Vi fik hende ikke fra killing, så "løbet var nok kørt" hvad tilvænning af tandbørste angår. Men jeg gør det i ny og næ, og får da også lov lige at børste et par gange i hver side. Men ikke nok til at det kan gøre det alene. Det er simpelthen ikke nok for at holde den gode mundhygiejne. 

Hvis råd #1 skulle dele førstepladsen med noget andet, så er det helt klart at give din kat noget ordentligt kvalitetsmad. Det kan lyde som et salgstrick fra os, der også lever af at sælge kattemad...men tørkost fra gode seriøse leverandører er altså sammensat med fokus på, at alt hvad din kat har brug for (også de enzymer der gavner tænderne!) nøjsomt er udvalgt. Kød og fisk skal altid stå øverst på ingredienslisten. Hvis det kommer længere nede i rækken, skal du simpelthen ikke købe det. Så er det måske billigere, og måske dermed fristende, men så er det også fyldt med "dårligt indhold" som korn og andet fyldstof, som din kat ikke har brug for (ej heller har godt af). Kød og fisk skal altså stå øverst!

Hvordan holder jeg selv Missers tænder?

Jeg er selv super glad for, at der findes andre løsninger end tandbørstning (selvom jeg ved, at det er det bedste). Misser får selvsagt det bedste mad, man kan få, så den del er der styr på herhjemme. Men et andet favoritprodukt er ubetinget Anibios Tandstensfri, da det er et naturligt pulver, der blot drysses over tørkosten hver dag. Det bliver ikke nemmere! Derudover findes der nogle smarte engangsrenseservietter til tænderne. Nogle såkaldte finger-pads. De er også ret gode, da de sættes på fingeren, og du dermed har god kontrol over hvor i munden, du rammer bassen. Vi har også Bogadent Dental Water, som er en flydende rens, der hældes direkte i din kats vandskål. Denne egner sig dog ikke, hvis du bruger en vandfontæne. Helt nyt genialt produkt er også Bogadents Plaque Stop Chips, som er en lækker godbid sammensat af forskellige ingredienser, der målrettet bekæmper plak og tandsten hos katte. Genialt fordi du kan få din kat til selv "at børste sine tænder" ved at give den nogle godbidder. Hvor smart er det lige! Vi er vilde med dem. 

Vi har samlet alt, hvad du behøver af tandpleje artikler her 

Hvis du har brug for yderligere vejledning til at passe godt på din elskede basses bisser, eller til brugen af produkterne, så er du selvfølgelig som altid også hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til mig.

Hilsen Gitte & Misser

back