af Gitte - d. 31-08-2021 13:35

Smukt design udover det sædvanlige

Det er lige præcis det, som Mikaste er.

De fleste ved måske nok, at vi sætter en ære i at spotte specielle, lækre og funktionelle ting til din kat i gode naturlige materialer. Og så må det også godt være smukt at se på i hjemmet. Det bedste af det hele er, hvis der også er en særlig god historie bag brandet, som vi kan støtte op om. Det er der med Mikaste.

Du finder MIKS Tower, MIKS Hideout og MIKS Bed samt nogle meget lækre speciallavet puder, der passer til hele MIKS serien.

Hvem er Mikaste?

Mikaste er et 100% familieejet firma med base i Litauen. Mor, far, 3 sønner og de 2 katte Miks og Mice (som du ser herover) driver det hele i hverdagen. Menneskerne er alle ingeniører (styr på mål, detaljer, funktioner, korrekte vinkler osv.) eller designere (styr på de smukke og enkle designs). Katte-basserne er bare heldige!

Navnet Mikaste blev skabt af 2 oprindelige ord: Miks & Kaste. Miks er navnet på den ene basse, så MIK stammer fra ham. ASTE betyder faktisk "hale" på lettisk, så det hele blev til "Miks hale" = Mikaste. Miks er den røde basse, Mice den brune. Sød og sjov lille historie. Deres logo er ganske enkelt et M med 2 øjne, som så ligner et katteansigt. 

Har de forstand på din kats behov?

Nøjagtigt som hos os selv så tester Miks og Mice alt af derhjemme. De arbejder også hele tiden på nye ideer til flere produkter, hvilket jeg er i tæt dialog med dem om. Det er så spændende at brainstorme om nye ideer med så dygtige og passionede mennesker, og hvem ved, hvad det næste lækre Mikaste produkt bliver... Vi glæder os i hvert fald til at være en del af rejsen.

Eneforhandler i Danmark!

Vi er så super stolte over, at Mikaste-familien har valgt lige præcis os, som deres danske samarbejdspartner. For vi, både Misser og jeg, er rent faktisk totalt vilde med deres produkter. Jeg får nogle gange en kommentar om, hvor dyrt det er... Smukt håndarbejde af udsøgte materialer, håndbåret igennem hele processen. Det koster altså noget mere end det, som skabes i store mængder på et samlebånd. Sådan er det, og der skal man bare vælge til eller fra, afhængigt af hvad der passer til ens eget behov. Vi har plads til alle :-)

Hilsen Gitte & Misser

back