
Du har måske også svært ved at finde rundt i al den kattemad, der findes på markedet, og hvad der er bedst for din kat. Herunder har vi beskrevet, hvad forskellen er på fuldfoder og supplementsfoder, da det er nogle af de spørgsmål vi oftest får. Derudover kan du finde en samlet oversigt over, hvad der er hvad i vores sortiment. Du finder listen her
Fuldfoder: Fuldfoder til katte er sammensat, så det alene dækker kattens fulde ernæringsmæssige behov. Det betyder, at det indeholder korrekte mængder af vitaminer og mineraler (fx taurin, calcium, fosfor, A-, D- og E-vitamin). Altså har dette mad fået tilført gode og nødvendige tilsætningsstoffer. Det giver katten den rette balance mellem næringsstofferne over tid.
En kat kan leve udelukkende af fuldfoder (inden for variation af smage).
Supplements-/tilskudsfoder: Supplementsfoder er derimod ikke ernæringsmæssigt komplet. Det er typisk meget naturligt og minimalt forarbejdet. Det består af få ingredienser (fx kun kød/fisk + bouillon) og er ofte et ”rent” foder uden tilsatte vitaminer/mineraler.
Det er perfekt som smagsvariation, topping, forkælelse og til kræsne katte, men det skal gives sammen med fuldfoder.
Vigtigt at bemærke er, at det at et produkt er supplements-/tilskudsfoder betyder ikke, at det er dårligere, ofte tværtimod. Det er netop så naturligt, at producenten har valgt ikke at tilsætte syntetiske næringsstoffer i maden. Men katte har brug for disse næringsstoffer, så derfor kan et supplementsfoder ikke stå alene, men bør altid gives sammen med et fuldfoder.
Fri fragt til GLS pakkeshop over 499 DKK

















































































































































